Trods sine blot 13 år er Silvia Falcone allerede aktuel med sin første udstilling af fotografier. På Galleri Lolland i Maribo udstiller hun en række print, hvor hun går helt, helt tæt på deltaljer i naturen. “Vi burde lægge mere mærke til, hvor smuk verden faktisk er, så det er det, jeg prøver at få folk til at se,” siger den unge fotograf
Af Rikke Folm Berg
Der hænger et emaljeskilt i entreen hjemme hos Silvia, hvor der står: “Teenager in the house. Brain under construction”. Men det er ikke kun en teenagehjerne, der er under konstruktion hjemme på villavejen i Nykøbing F., det er også en fotograf. For udover at passe sin skole, kredser 13-årige Silvias tanker mest af alt omkring de billeder, hun har taget, og de billeder hun gerne vil tage. I kælderen har hun indrettet et interimistisk studie, på værelset har hun sit udstyr og udenfor bruger hun hele verden som sit lærred – enten ved at gå tæt på de mindste detaljer, eller ved at flyve på stor afstand af tingene med sin drone.
“Jeg kan bare rigtig godt lide at tage billeder. Det gør mig simpelthen glad,” siger Silvia.
Men hun er også drevet af noget, der rækker udover hende selv:
“Jeg kan lide at vise folk ting fra et andet perspektiv.”
Blik for detaljer
Lige nu er Silvia aktuel med sin første udstilling på Galleri Lolland i Maribo, hvor hun udstiller en række makrofotografier. Det vil sige billeder af små ting, tæt på – f.eks. en bille på en blomst, frøene i en mælkebøtte eller en dråbe der rammer vandet.
Jeg kan lide at vise folk ting fra et andet perspektiv.
“Jeg er fascineret af makrofotografiet, fordi jeg ved at gå tæt på de små ting og fryse dem i tid, kan give folk mulighed for at se detaljer, som de ellers ikke ville opfange eller lægge mærke til,” siger Silvia.
Hun mener, at vi er tilbøjelige til at overse, hvor smuk verden er.
“Vi stiller os jo ikke under glaskuplen i Botanisk Have og kigger op. Vi bruger ikke tid på at kigge på en mælkebøtte, og vi glor ikke på en sommerfugl i mere end ti sekunder. Men det gør vi, hvis det er et billede.”
– Hvorfor tror du, at vi glemmer at fokusere på verdens skønhed?
“Fordi vi har fokus på enormt meget andet. På ting, der skal nås. Ting, man ikke har lavet. Alt den slags hverdagsting, der stresser en. Mine billeder er derfor en opfordring til både at stoppe op og sige: Hov, sådan kan det også se ud.”
Vil skille sig ud
Silvia Falcone begyndte i det små med at tage billeder med hendes fars Canon5Dmark2 og med sin mobil, men hun begyndte først at tage sin fotografering seriøst, da hun for to år siden fik sin mors Canon80D i hænderne. Siden i sommers har hun desuden haft sit eget kamera, et Sony A7R3.
“Jeg kan lide at give min fotografier wow-effekt, hvor folk tænker: Hvad er det? Hvor er det? Alting er jo blevet fotograferet tusindvis af gange, især naturen er blevet fotograferet i millionvis af gange, og derfor er det svært at skille sig ud. Men det er dét, jeg forsøger,” siger Silvia.
Hun mener, at fotografier som ikke skiller sig ud fra de allerede eksisterende er ligegyldige.
Man skal også tage pauser, ellers kører man træt.
“I USA kan man f.eks. betale 20 dollars for at komme på en guidet tur hen til et spot ved en kløft, hvor man kan forsøge at tage et foto, som skal ligne et kendt billede fra 1960’erne. Altså stå samme sted og tage samme billede,” fortæller Silvia og tilføjer:
“Jeg synes, det er trist. Hvorfor vil folk det? Hvorfor vil de lave noget, som er ens? Jeg synes, det er kedeligt. Jeg vil gerne lave noget, der er anderledes.”
Derfor går Silvia heller ikke rundt og knipser løs konstant. Der er både søgen og eftertanke bag hendes billeder.
“Jeg tager kun et billede, hvis jeg ser noget, der interesserer mig, som er værd at fange.”
“Desuden er det vigtigt ikke hele tiden at fokusere på nye ting at tage billeder af. Man skal også tage pauser, ellers kører man træt og mister sin inspiration.”
Silvias fotografier kan ses på Galleri Lolland, Østergade 13 og 16 i Maribo, frem til den 4. januar 2019.
